På vores mini tur til Stevns var vi selvfølgelig ude og opleve forskellige ting. Vi tog til Stevnsfortet for at se det forfærdelige spild af ressourcer, der er brugt her, på grund af vores medlemskab af NATO. Fortet er bygget i 1953 og var operativ indtil 2000. Når man har set dette, er det slet ikke til at forstå de ressourcer der i dag bruges på en fiktiv fjende. I stedet for at skrige ”Køb, køb, køb” burde vi råbe ”Diplomati, diplomati, diplomati”. Vores lille land kunne spille en stor rolle ved at skabe tillid i stedet for at spille stormagt. Nå, men det er noget vi kan tænke over her på grundlovsdagen – var vi ikke bedre sikret, som en neutral stat. Vi tog også ud til Højerup Gamle Kirke, som alle foto interesserede, gerne vil tage billeder af. Ud over det, er det en spændende kirke og et dejligt sted sted. Vi sluttede vores tur derude med frokost på Højerup Kirke Traktørsted. Vi så ikke alt, det vi gerne ville, men det er også godt, for så har vi muligheden for at komme tilbage - vi skulle ”jo” gerne have noget at komme tilbage til 😊 Så vi tog også en slapper i det dejlige solskinsvejr.. Se billeder herfra klik på nedenstående link: