Møde med Lizette Risgaard i 3F BJMF seniorklub

I mandags havde 3F seniorerne et rigtig godt møde med tidligere forkvinde for LO/FH Lizette Risgaard.

Lizette blev næstformand for LO i 2007 og blev i 2015 den første kvindelige leder af LO og senere FH.

Hendes karriere varede til 2023, hvor hun måtte forlade posten efter en pressehetz om upassende opførsel.

Hun er ikke bare en person man får til at acceptere hvad som helst. Da SMV-regeringen ville fjerne Stor Bededag sagde Lizette og flertallet af FHs bestyrelse stop. Det ville man ikke være med til. Der blev etableret en underskriftindsamling – der var mere end 400 000 der skrev under – og en kæmpe demonstration på Christiansborgs Slotsplads.

Lizette berettede på mødet ud fra sin bog ”Min Version” om de unge mænd der beskyldte hende for upassende opførsel, og hvordan pressen sørgede for, at det var umuligt at fortsætte på posten.

Den vigtigste pointe i hendes fantastiske oplæg er, at der i sådanne sager er retssikkerhed – altså skal man for en domstol i stedet for en ”pressedomstol”.

Ved en domsafsigelse er man enten skyldig og må tage sin straf og eller uskyldig og derfor straffri.

Ved en ”pressedomstol” hænger der hele tiden en tvivl, som man ikke bare kan lægge bag sig.

Et meget inspirerende møde med masser af spørgsmål og debat i pauserne.
Se resten af billederne ved at vælge nedenstående link

https://SDA-hjemmenas.quickconnect.to/mo/sharing/fyd7NUbb9

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top